Se, hvordan iPad forvandler undervisning og
indlæring på alle niveauer
iPad-apps udvider indlæringsoplevelsen både i og uden for klasseværelset. Fra interaktive lektioner til studievejledning og produktivitetsværktøjer – der er noget til alle.
Apps til uddannelsen
Med iPad har du altid klasseværelset lige ved hånden. I App Store er der lige nu tusindvis af apps og programmer, du kan hente. Studerende kan holde styr på deres lektier, tage noter og forberede sig til eksamen. Lærere kan undervise, følge fremskridtene og holde sig organiseret. Og det er kun begyndelsen. Find undervisningsprogrammer
i App Store
iWork til iPad: Pages, Keynote og Numbers
iWork
Kraftfulde iWork-programmer, helt nydesignede til iPad. Fås til 59 kr. pr. stk. i App Store.
De tre iWork-produktivitetsprogrammer hjælper elever, studerende og lærere med at sammensætte dokumenter, præsentationer og regneark med et professionelt udseende, uanset hvor de er.1 Pages er et effektivt tekstbehandlingsprogram med brugervenlige layoutværktøjer og et stort tastatur på skærmen. Med Keynote er det nemt at lave præsentationer med fantastiske animationer og effekter. Og med Numbers kan elever, studerende og lærere kreere spændende, attraktive regneark på få minutter, inklusive tabeller og diagrammer. Når du er færdig med dit regneark eller din præsentation, kan du printe dokumentet direkte fra iPad via AirPrint.2
Lav film og musik med
iMovie og GarageBand.
iMovie og GarageBand finder klassens skjulte talenter. Du kan optage HD-video på iPad og derefter redigere på den store Multi-Touch-skærm. GarageBand gør din iPad til et musikinstrument og et lydstudie. Spil på touch-instrumenter som f.eks. guitar, keyboards, trommer og synthesizere ved kun at bruge fingrene. Og optag, miks, master og del musikken bagefter.
iMovie
GarageBand
Optag og rediger HD-film. Afspil og optag musik. Og find skjulte talenter med iPad.
Nu er det lettere end nogensinde at udnytte iPads fulde potentiale i klasseværelset, da du kan lave dine egne skræddersyede kurser til iPad. Del dine ideer på en ny effektiv måde, og giv de studerende en komplet læringsoplevelse med iTunes U til iPad. Du kan bruge iTunes U, uanset hvor du underviser - på universitet, på gymnasiet eller i folkeskolen. Læs mere om iTunes U
Lav og del dine egne kurser.
Dine iTunes U-kurser kan indeholde alle de elementer, du ville bruge på et traditionelt kursus: læseplan, materiale til uddeling, quizzer osv. De kan også indeholde dine egne forelæsninger med video og lyd samt interaktive elementer som f.eks. materialer og links fra internettet, iBookstore, App Store og iTunes Store. Du kan lave iTunes U-kurser ved hjælp af et let anvendeligt browserbaseret værktøj fra Apple og derefter bruge det samme værktøj til at distribuere kurserne direkte til dine studerende.
Undervis med iTunes U.
Dine studerende følger dit kursus med den gratis iTunes U-app til iPad. Det er en enkel men effektiv app, der samler alt kursusmaterialet, så det altid er lige ved hånden. De kan lytte til forelæsninger, læse bøger i iBooks, se videoer og holde sig ajour med opgaver. Og når du publicerer en opdatering eller sender en besked til klassen, modtager de en push-besked med de nye oplysninger.
Din skoledag bliver mere produktiv – og sjovere – når du kan læse dig igennem websites, skrive emails og se fotografier eller film ved bare at røre skærmen med en finger.
Se og rør din email på måder, du aldrig har prøvet før. I liggende format får du en oversigt på delt skærm, hvor du både kan se en email åbnet og beskederne i din indbakke. Hvis du vil se den åbne email alene, skal du vende iPad til stående format, hvorefter emailen automatisk roteres og fylder skærmen. Ligegyldigt hvordan du vender iPad, kan du rulle gennem din emails, oprette en ny besked med det store tastatur på skærmen eller slette beskeder ved bare at trykke og svirpe.
Safari
Safari på iPad. Så har du internettet lige ved hånden – bogstaveligt talt. Du kan se hele websites i stående eller liggende format på den store Multi-Touch-skærm. Billederne er naturtro og klare. Og teksten er skarp og nem at læse. Leder du efter et bestemt ord eller udtryk? Tekstsøgning hjælper dig med at finde det. iPad gør research på internettet hurtigere og måske endda vanedannende.
FaceTime
Med FaceTime kan du lave videoopkald fra din iPad 2 til en anden iPad 2, ny iPod touch, iPhone 4 eller Mac via Wi-Fi.3 På den store iPad-skærm føles det endnu mere, som om du personligt er til stede. Med et enkelt tryk kan du mødes med elever og studerende, når du ikke er i klasseværelset, og du kan samarbejde med lærere i hele verden.
Calendar
iPad gør det nemt at holde tidsplanen, fordi du kan se din kalender i dags-, uge-, måneds- eller listeoversigt. Du kan se en oversigt over en hel måned eller oplysninger om en enkelt dag. iPad kan endda vise flere kalendere samtidig, så du kan administrere personlige kalendere og kalendere til arbejde og studier samtidig.
Noter
Med den store skærm og det store tastatur på skærmen er det nemt at skrive hurtige noter eller huskelister på iPad. I liggende format kan du ikke kun se en side til noter, men også en liste over alle dine noter. iPad sætter en rød cirkel omkring den aktuelle note, så du med et enkelt blik kan se, hvor du er.
Kort
Se mere af verden på iPad. Tryk for at se kort i fugleperspektiv med satellitbilleder i høj opløsning, tæt på med gadeoversigt, eller se topografien med den nye terrænoversigt – alt sammen med Google-tjenester. Du kan søge efter turistattraktioner eller seværdigheder i nærheden og få vejvisning fra din aktuelle placering.
Med indbyggede funktioner som skærmdublering og AirPrint kan en enkelt iPad bruges til at undervise en hel klasse.
Skærmdublering
Med skærmdublering og et Apple Digital AV-mellemstik (sælges separat) bliver et HD-fjernsyn eller en HD-projektor til en større version af din iPad. Elever og studerende kan se iPad-skærmen og hvert eneste tryk, skub og svirp med fingeren – selv når du vender den fra stående til liggende format. Skærmdublering gør det muligt at bruge iPad-programmer, -film, -videoer osv. i undervisningen.
AirPrint.
Print alt trådløst.
Med nogle få tryk kan du printe rapporter, dokumenter, emails og billeder direkte fra iPad til AirPrint-kompatible printere via Wi-Fi.2 Der er ingen software, du skal hente, ingen drivere, du skal installere, og ingen kabler, du skal tilslutte.
iPad til alle.
iPad leveres med en skærmlæser og understøtter afspilning af indhold med “closed captions” samt andre innovative tilgængelighedsfunktioner – direkte fra æsken. Du slipper for at købe eller installere ekstra software. Takket være disse funktioner er iPad nemmere at bruge for svagtseende, hørehæmmede, døve eller tunghøre elever og studerende eller personer med fysiske handicap eller indlæringsvanskeligheder.






